Taksonomi

Afrikanske pygmæ pindsvin tilhører ordenen insektædere indenfor klassen pattedyr. De tilhører genus Atelerix, som er en underorden af slægten pindsvin. Atelerix inkluderer alle pindsvin som lever i Afrika.

Rige:       Animalia (Dyr)
Række:   Chordata (Chordater)
Klasse:   Mammalia (Pattedyr)
Orden:    Eulipotyphla (Insektædere)
Familie:  Erinaceidae (Pindsvin)
Genus:    Atelerix (Afrikanske pindsvin)
Art:         Atelerix Albiventris (Afrikanske pygmæ pindsvin/hvidbuget pygmæ pindsvin).

Spredning

Afrikanske pygmæ pindsvin er sporadisk udbredt over hele centralafrika, og lever hele vejen fra Senegal til Somalia og sydpå ned mod det nordlige Zambia. Afrikanske pygmæ pindsvin bor i ørkenlignende områder (Sahel regionen), og lever i både ørken, savanne og græsarealer. Pindsvinene lever nede på jorden mellem lavtvoksende buske, træstubbe og bor i små huler de bygger under vegetationen eller i huler mellem stenene. De er indrettet til at bo i et område med blød jord, hvor de kan grave. De bor hovedsageligt i tørre områder med sparsom vegetation. I disse ørkenområder er temperaturen typisk mellem 22 – 26 celsius om natten, i dagtimerne kan temperaturen komme helt op på 40 grader! I disse varme temperaturer gemmer pindsvinene sig i kølige huler under jorden og i skyggen mellem buske, sten og stubbe. I tørkeperioder hvor temperaturen er høj konstant kan pindsvinene gå i “hi” for at undgå varmen. Denne slags “hi” kaldes aestivation. Om vinteren er nætterne i ørkenen koldere, men der bliver aldrig under 17 grader. Afrikanske pygmæ pindsvin kan gå i et kort vinterhi på få dages varighed når det er særlig koldt, men de kan ikke overleve at gå i hi gennem længere tid. Afrikanske pygmæ pindsvin er gode til at overleve høje temperaturer og tørkeperioder, og er mere følsomme overfor kulde.

Steppe klima

  • Gennemsnitlig temperatur: Over 18 grader.
  • Ca. 10 måneder om året
  • 2700 – 3500 timers fuld sol over 12 måneder

Regntiden

  • Varer ca. 2 måneder årligt
  • 100-600 mm regn
  • Luftfugtigheden variere mellem 25-75%

Tørsæson

  • luftfugigheden er nede på 10-25%
  • Ca. 10 måneder om  året

Temperaturer

  • I sommerperioden er temperaturen 25 – 42 grader
  • og i vinterperioden er der 15 – 21 grader

Floraen

  • græsarealer og savanne.
  • Træer
  • Buske

Fauna

  • I regnperioden er området beboet af græssende dyr.
  • De bevæger sig videre når tørkeperioden
    kommer, hvor de mindre dyr (som pindsvinene) bliver boende.
  • Sahel region: Mali

Pictures by Wikipedia.

Hvis pindsvinet forsøger at gå i hi i fangenskab skyldes det at temperaturen er for lav. Pindsvinet kan ikke nå at respondere på pludselige temperaturskift i fangenskab – dette medføre risikoen for at pindsvinet går i en shock tilstand. Det ligner ved første øjekast at pindsvinet er gået i hi, men da kroppen ikke har haft tid til at regulere sig og lukke ned som den ville gøre i naturen, kan pindsvinet dø indenfor få timer i denne tilstand. Det er vigtigt at pindsvin bliver varmet op! (opvarmes langsomt). Det anbefales at sørge for at afrikanske pindsvin altid var 22 grader eller derover i fangenskab, maximum temperatur er 35 grader på varme sommerdage (undgå direkte sollys på terrarier med glasfacade eller som står bag vinduer).

Anatomi

Anatomi fortæller noget om hvordan kroppen er opbygget. Hovedet form, antallet af knogler i skelettet, organernes forskellige funktioner mm. Viden om dette kaldes for anatomi.

Hoved

Billede fra Hedgery of the High Moors.
The head is slightly heart shaped, in which the perfect straight lines run from the bottom of the ears towards the sides of the nose. Alongside the bottom of the quill line, from those points on towards the middle of the head, is shaped like a 3 that’s tipped over.

Ører
Ørernes spidser er afrundede, hvert øre er formet som en halv oval. Pindsvinets øre sidder bagerst på begge sider af hovedet. I begge ører er der et lille mellemrum på 1 – 15 cm mellem de to dorsale muskler, piggene her er lidt længere end piggene på resten af kroppen.

Øjne
Øjenene er runde i formen og buler lidt ud fra hovedet. Øjnene sidder på siden af hovedet. Nogle pindsvin har en synlig hornhinde (sklera) som er en blå ring omkring øjet.

Næse
Næsen er oval og flad, den ligner en tryne på en gris. I bunden af næsen er der en lille bule der hvor munden og næsen mødes.

Mund og tænder
Afrikanske pygmæ pindsvin har en relativt stor mund i forhold til deres krop. Munden er triangular i formen. Pindsvin har små flade kindtænder og et par små skarpe tænder. De to øverste tænder i formunden er to lange tænder som der ligner vampyrtænder. Disse tænder bruges til at gribe fast i et bytte og dræbe det. Der er også to lange skarpe tænder i undermunden, men de er ikke lige så tydelige som dem i overmunden.

Torso

Et pindsvin skal have en dråbeformet krop. Et gennemsnitligt afrikansk pindsvin bliver 15 – 25 cm lange og vejer mellem 250 – 600 gram. Flankerne (siderne af maven) skal være lige eller runde en smule udad når man betragter pindsvinet oppefra, hvis flankerne runder indad er pindsvinet undervægtigt.

Pindsvinets mave er dækket af små hvide hår. Huden er som regel synlig igennem pelsen, og i de fleste tilfælde er pindsvinets genitalia også nemme at se. På en hun sidder vulva og anus tæt sammen nede ved halen, på hannerne sidder anus også nede ved halen, mens penis sidder midt på maven og ligner en navle. Det er nemmere at se forskel på kønnene når pindsvinet er udvokset, men man kan godt se det på stiklingerne hvis man har forstand på pindsvin.

Pigge

Et afrikansk pindsvin bliver født med mellem 50 – 100 små bøjelige hvide pigge. Når pindsvinet bliver født er piggene gemt under et tyndt lag af hud, og piggene bryder igennem dette hudlag et par timer efter fødslen. Som pindsvinet vokser går de igennem perioder hvor pindsvinet mister sine gamle pigge og nye større og kraftigere pigge med mere farve vokser frem. Disse perioder kaldes for quilling (pigskifte).

2 dage gamle

De første kraftigere pigge er begyndt at bryde igennem huden. De kan være farvede allerede, men de fleste stiklinger har kun hvide pigge i starten.

2 uger gamle

Dette er den første periode hvor de farvede pigge kommer frem og afsløre pindsvinets farve og aftegninger. Denne periode af quilling varer typisk omrking 2 dage.

4 uger gamle

I denne periode har de nye pigge en tydelig farve og de begynder at blive kraftigere og mindre bøjelige. Denne quilling varer typisk 3 dage.

6 uger gamle

I denne quilling periode begynder piggene at blive mere skarpe og længere. Farven bliver endnu mere tydelig end tidligere, og denne quilling varer mellem 3-6 dage.

8 uger gamle

Dette er den sidste quilling periode hvor farven bliver mere tydelig. Det er nu nemt at se pindsvinets farve og aftegninger. Piggene er nu skarpe og lange, i denne periode kan stiklinger quille så meget at de får små områder med manglende pigge. Denne periode er den længste og varer omkring en uge – men den kan vare længere og overlappe med den næste periode der kommer.

12 uger gamle

længere. Piggene i panden vil opnå deres fulde længde, og bliver tydeligt længere end piggene på resten af kroppen. Farven på piggene forbliver uændret. Denne periode varer typisk kun et par dage.

6-8 måneder gamle

I denne quilling periode begynder piggenes farve at falme stille og roligt. Længden på denne periode variere mellem 1 uge og helt op til 2 måneder. Dette er den sidste quilling periode som pindsvinet gennemgår i sin levetid – piggene udskiftes langsomt og gradvist, så denne quilling periode er ikke lige så voldsom de foregående.

Efter disse quilling perioder igennem det første leveår, vil pindsvinet fortsætte med at miste en pig i ny og næ (ligesom mennesker mister hår), pindsvinet vil miste 2-5 pigge om måneden og farven på piggene vil langsomt falme som pindsvinet ældes. Hvis pindsvin har umbrous (også kaldet algerian farve), kan farven forblive den samme resten af livet og pindsvinet vil ikke falme.

Udvikling

Piggene sidder i en hårsæk i huden som holder piggen på plads. Piggene er kun skarpe på spidsen. Piggens spids (de sidste 3-6 mm) er en smule bøjet, dette gør at pindsvinets seksuelle partner (eller mennesket der aer pindsvinet) ikke stikker sig, da spidsen peger en smule nedad når pindsvinet har lagt piggene ned. Hvis pindsvinet er i fare, kan det rejse sine pigge op og bruge piggene som forsvar – piggene vil stå oprejst med deres skarpe spids direkte imod modstanderen og beskytte pindsvinet. Piggenes retning bliver bestemt af de to paralelle muskler som bliver kaldt de dorsale muskler – disse muskler løber hele vejen fra panden, ned i mellem ørerne (pindsvinet har en
“nøgen stribe” i panden, fordi piggene her stritter ud til begge sider og beskytter øjnene når pindsvinet rejser sine pigge) og hele vejen ned til bagdelen. Når pindsvinet er afslappet ligger piggene fladt ned langs ryggen, men når pindsvinet spænder de dorsale muskler står piggene oprejst og virker som forsvar mod fjender.

Billede fra Toni Gisone.

Længde

Ved fødslen er piggene kun få mm lange og der er ingen forskel på piggenes længde. Når pindsvinet bliver ældre bliver piggene længere, kraftigere og mere skarpe. Det bliver tydeligt at piggene rundt omkring på kroppen får forskellige længder: piggene på selve kroppen er de korteste, nogle af disse (mellem piggene og pelsen på siderne) er kun 8 mm lange. På ryggen er den gennemsnitlige længde af piggene 12 – 15 mm, og i panden kan de blive helt op til 28 mm lange! Piggene i panden bruges både til forsvar og til angreb, f.eks. Kan en lille slange nemt blive spiddet og dræbt før den fortæres.

Små luftpuder

Inde i pindsvinet hårsække er der små luftpuder (ligesom airbags), de er mikroskopiske men har en meget vigtig funktion. Luftpuderne forhindre at pindsvinet stikker sig selv, og at piggene skader pindsvinet hvis der kommer tryk ovenpå piggene, f.eks. Hvis pindsvin falder ned fra en høj højde og lander på sine egne pigge, eller hvis det bliver angrebet af et rovdyr. Luften under piggene fordeler sig i 8 små luftpuder langs hele længden af piggen, på denne måde sikres at piggen forbliver i den korrekte position så pindsvinet ikke tager skade. Piggene er også en smule bøjelige – denne bøjelighed sammen med de små luftpuder gør at piggene kan tage fra og virker stødabsorberende.

Bene

Afrikanske pygmæ pindsvin har 2 forben og 2 bagben. Forbenene har 5 tæer, i modsætning til bagbenene som kun har 4 tæer på hver fod. Pga. de 4 tæer på bagbenene bliver afrikanske pygmæ pindsvin også kaldet “Det 4-tåede pindsvin”. Pindsvinets poter har små gennemsigtige negle hvor man kan se blodårene igennem. Poterne har små bløde, pink fodsåler som ikke kan forhærdes (de kan ikke danne hård hud på fødderne), dette er pga. Det bløde underlag i deres naturlige miljø. Fodsålerne er nøgne, mens toppen af foden/poten har en smule pels.

Organs

Afrikanske pygmæ pindsvins anatomi omhandler ikke kun ydersiden af kroppen, men også de dele som findes under huden. Skelettet og organerne tilhører også anatomiens verden. Vi kan ikke fortælle alt om anatomien i dette afsnit, men vi vil nævne de vigtigste ting.

Erinaceus europaeus, Europian hedgehog. By Wikimedia commons.

Ovenover kan du se en tegning af skelettet fra et europæisk pindsvin. Hvis man ser bort fra et par små forskelle, er arterne af pindsvin stortset ens. Afrikanske pygmæ pindsvin har 36 tænder og kindtænder, hvor de 4 forreste tænder er længere og skarpere end de andre. Pindsvinet kan dræbe deres bytte i et enkelt bid med disse tænder. Pindsvinets nakke er kort, hvilket gør at de kan være i en sammenrullet position over længere tid uden at deres krop tager skade af dette. Forskelligt fra de andre arter af pindsvin har afrikanske pygmæ pindsvin kun 4 tæer på bagbenene, hvor de andre arter har 5 (de mangler hallux).

Fordøjelsessystemet
Afrikanske pygmæ pindsvin er små opportunistiske insektædere. Dette betyder at de hovedsageligt lever af insekter, men de spiser også små byttedyr som f.eks. Små fugle og små gnavere når chancen byder sig. De spiser meget sjældent blade, frugt eller anden vegetation – de indtager kun plantemateriale hvis fødekilderne er få og de er tvunget til dette af nød, for at kunne overleve.

På grund af at de er insektædere er deres fordøjelsessystem meget kort. Næringsstoffer fra animalske kilder og insekter tager kort tid at fordøje, og derfor har pindsvinet ikke nehov for et langt fordøjelsessystem. Føden bevæger sig fra mavesækken direkte ind i tyndtarmen og videre ind i tyktarmen, herfra gennem rectum og forlader kroppen gennem anus. Afrikanske pygmæ pindsvin har ikke noget blindtarmsvedhæng (cecum). Dette kan skyldes at pindsvinet sjældent spiser plantemateriale (blindtarmsvedhænget producere de enzymer der nedbryder cellulose), men forskerne er ikke sikre.

Pindsvinets tyndtarm er ca. 1,5 gang længere end tyktarmen. Dette er på grund af at tyndtarmen allerede optager langt de fleste næringsstoffer fra føden (kød og insekter) og tyktarmen derfor ikke behøver at være så lang.

Jacobske organ
Afrikanske pygmæ pindsvin har en form for 6 sans. Det Jacobske organ opfanger nye dufte og videresender disse duftindtryk til hjernen. Organet er placeret forrest i næseskillevæggen. Hvis pindsvinet opfanger en ny duft vil det Jacobske organ få et signal fra hjernen og begynde at producere en stor mængde af spyt. Spyttet løber ned gennem det Jacobske organ og når hjernen er færdig med at analysere duften vil pindsvinet bruge dette spyt til at gnide ud over kroppen (selvbespytte). Denne udgnidning af spyt eller selvbespyttelse sker for at tømme det Jacobske organ så der er plads til en ny dut som skal analyseres. Hvorfor pindsvinet vælger at gnide duftsekretet/spyttet udover sine egne pigge og ikke f.eks. Efterlade det på jorden er stadig uvist. Nogle forskere mener det er for at kamoflere sin egen duft.